Hjælp til din boligstøtte

Du kan få boligstøtte, hvis du bor til leje og opfylder kravene til husleje, boligens størrelse og husstandens indkomst og formue.

Du søger boligstøtte digitalt via Borger.dk, hvor du indtaster oplysninger om bolig, husleje og husstandens økonomi.

Behandlingen tager typisk 2-4 uger, men kan variere afhængigt af din situation og dokumentation.

Ja, du kan som udgangspunkt få boligstøtte med tilbagevirkende kraft fra den måned, du har ret til støtten, hvis du søger rettidigt.

Boligstøtten beregnes ud fra din husleje, boligens størrelse, antal personer i husstanden samt samlet indkomst og formue.

Kun den rene husleje tæller med. Udgifter til el, vand, varme og internet indgår normalt ikke i beregningen.

Ja, studerende kan få boligstøtte på samme vilkår som andre, så længe de opfylder kravene til indkomst og bolig. Læs mere i vores guide til SU & SU-lån.

Du skal melde flytning, da din boligstøtte stopper automatisk og skal genansøges for din nye bolig.

Gæld påvirker som udgangspunkt ikke din boligstøtte direkte, da det er indkomst og formue, der indgår i beregningen.

Ja, pensionister kan få boligstøtte, og der findes ofte særlige og mere fordelagtige regler for denne gruppe. Se mere om ældrecheck.

Boligstøtten udbetales typisk månedsvis forud og indsættes direkte på din NemKonto.

Ja, hvis du har fået for meget udbetalt på grund af ændringer i indkomst eller husstand, kan du blive opkrævet tilbagebetaling.

Du kan til enhver tid opdatere dine oplysninger via Borger.dk, hvis din indkomst, husleje eller husstand ændrer sig.

Der er et loft over, hvor stort et areal du kan få boligstøtte til. Som tommelfingerregel får du støtte til 65 m² for den første person i husstanden og 20 m² for hver ekstra person. Hvis du bor alene i en lejlighed på 80 m², får du altså kun beregnet støtte ud fra de 65 m². Læs mere om, hvordan boligens størrelse påvirker din økonomi i vores skatte- & udbetalingsguide.

Ja, men for denne gruppe udbetales boligstøtten som et lån, der skal betales tilbage med renter, når du flytter eller sælger boligen. Dette kaldes ofte et boligstøttelån. Reglerne er her primært målrettet pensionister. Du kan se, hvordan lån til det offentlige fungerer i vores guide til gældsstyrelsen & tilbagebetaling.

Du kan godt få boligstøtte, selvom du har en formue, men hvis den overstiger en vis grænse, bliver den regnet med som en fiktiv indkomst. I 2026 er grænsen for ikke-pensionister 902.600 kr. Hvis din formue er højere, tillægges 10 % (eller 20 % ved meget høj formue) af det overskydende beløb til din årsindkomst i beregningen.

Hvis I bor flere voksne sammen (f.eks. i et kollektiv eller bofællesskab), er det husstandens samlede indkomst, der tæller. Dog findes der særlige regler for ‘kollektive bofællesskaber’, hvor man under visse betingelser kan søge individuelt. Se hvordan indkomst i husstanden påvirker andre ydelser i vores guide til sygedagpenge & arbejde.

For ikke-pensionister uden børn er den maksimale boligsikring i 2026 ca. 1.203 kr. om måneden. Har du børn, er beløbet væsentligt højere – helt op til ca. 4.230 kr. om måneden for 1-3 børn. Pensionister kan modtage endnu højere beløb.

Ja, hvis du lejer et værelse med adgang til køkken (eget eller delt), kan du søge om boligstøtte. Det kræver dog, at der er en skriftlig lejekontrakt, og at din udlejer ikke er din nærmeste familie (f.eks. forældre), hvis du er under 18 år. Tjek dine rettigheder som ung udeboende i vores guide til SU & SU-lån.

Boligstøtteloftet (en del af kontanthjælpsloftet) sætter en grænse for, hvor meget du samlet må modtage i offentlige ydelser. Hvis dine samlede ydelser (f.eks. kontanthjælp + boligstøtte) overstiger loftet, bliver din boligstøtte sat ned. I 2026 er der faste satser for, hvor meget man maksimalt kan få udbetalt pr. person i husstanden under dette loft. Læs mere i vores guide til kontanthjælp.