Alt om efterløn

Efterløn er en tilbagetrækningsordning, der giver dig mulighed for at forlade arbejdsmarkedet op til 3 år før folkepensionsalderen. Du skal have betalt bidrag i 30 år for at kunne få udbetalt efterløn.

Du skal senest tilmelde dig, når du fylder 30 år. Hvis du først melder dig senere, kan du ikke nå at betale i de nødvendige 30 år.

I 2026 er bidraget 1.704 kr. per kvartal (ca. 568 kr./md.). Beløbet er fradragsberettiget.

Den højeste efterlønssats i 2026 er 21.514 kr. pr. måned før skat (svarende til den højeste dagpengesats). Hvis du venter med at gå på efterløn til to år efter, du har fået dit efterlønsbevis, kan du få den høje sats (100 %). Læs mere om skat af din udbetaling i vores skatte- & udbetalingsguide.

Et efterlønsbevis er dit bevis på, at du opfylder betingelserne for at gå på efterløn. Du får det tilsendt fra din A-kasse, når du når efterlønsalderen. Beviset sikrer din ret til efterløn, selvom du bliver syg senere, og giver dig mulighed for at optjene skattefri præmie.

Du må gerne arbejde, mens du er på efterløn, men din efterløn bliver modregnet time for time. I 2026 er der dog et ‘lempet fradrag’, hvor de første ca. 45.000 kr., du tjener om året, kun modregnes begrænset. Se hvordan arbejde påvirker andre ydelser i vores guide til sygedagpenge & arbejde.

Hvis du bliver ved med at arbejde, efter du har fået dit efterlønsbevis, optjener du en skattefri præmie. For hver 481 timers arbejde optjener du én præmieportion. I 2026 er en præmieportion på ca. 14.500 kr. Du kan maksimalt optjene 12 portioner.

Efterlønsalderen afhænger af, hvornår du er født. For de fleste, der nærmer sig ordningen nu, er efterlønsalderen 3-4 år før folkepensionsalderen. Du kan tjekke din præcise dato i vores guide til ældrecheck & pension.

Ja, dine private pensioner (f.eks. ratepension eller livrente) bliver modregnet i din efterløn, uanset om du får dem udbetalt eller ej. Modregningen er normalt på 4-5 % af depotværdien om året.

Du kan tage din efterløn med til et andet EU/EØS-land, Schweiz eller Grønland og Færøerne. Flytter du uden for disse lande, stopper udbetalingen som udgangspunkt. Læs om regler for bopæl i udlandet i vores guide til brøkpension.

Hvis du ikke ønsker at være med i ordningen længere, kan du stoppe indbetalingen. Du kan i visse tilfælde få dine indbetalte bidrag overført til en pensionsordning, men du kan normalt ikke få dem udbetalt kontant uden at betale en høj afgift.

Ja, efterlønsordningen er tæt knyttet til A-kassen. Du skal være medlem af en A-kasse og have betalt efterlønsbidrag uafbrudt i de krævede år for at bevare retten. Tjek kravene til studie-medlemskab i vores guide til SU & SU-lån.

2-års-reglen betyder, at hvis du venter med at gå på efterløn i mindst 2 år efter efterlønsbeviset og arbejder mindst 3.120 timer i perioden, får du den højeste sats og ret til den skattefrie præmie.

Ja, selvstændige kan også få efterløn. Her beregnes din ret ud fra din virksomheds overskud og din arbejdsindsats. Reglerne er komplekse, så det er vigtigt at få en vurdering fra din A-kasse i god tid. Se mere om selvstændige og ydelser i vores guide til barselsdagpenge.

Ja, men din efterlønssats vil være lavere end for en fuldtidsforsikret. I 2026 er den maksimale sats for deltidsforsikrede ca. 14.343 kr. pr. måned før skat.

Du skal sende en skriftlig ansøgning til din A-kasse, tidligst en måned før du ønsker at gå på efterløn. A-kassen tjekker herefter, om du opfylder alle krav til arbejde og indbetaling.

Ja, hvis du holder ferie med feriegodtgørelse fra et tidligere job, bliver du modregnet i din efterløn for de dage, ferien dækker. Find vejledning om ferie og offentlige ydelser i vores oversigt over sociale rettigheder.

Hvis du bliver syg, mens du er på efterløn, fortsætter du med at modtage efterløn. Du overgår ikke til sygedagpenge, da du allerede er trukket tilbage fra arbejdsmarkedet.

Ja, du kan godt vælge at arbejde i en periode og dermed sætte din efterløn på pause. Du skal blot oplyse din A-kasse om dine arbejdstimer på dit månedlige efterlønskort. Se hvordan indkomst indberettes i vores skatte- & udbetalingsguide.

Du kan modtage efterløn fra din efterlønsalder og frem til den dag, du når din folkepensionsalder. Herefter stopper ordningen automatisk, og du skal søge om folkepension.